Change background image
  1. Kære gæst

    Eryger er et privat forum for folk med interesse inden for damp. Hvis du ønsker at deltage i diskutioner og få det fulde udbytte af forummet skal du oprette en brugerkonto.

    Vær opmærksom på at der kan forefindes reklamer, både i form af bannere samt i skrevet form, omhandlende ecigaretter.

    En bruger på Eryger skal minimum være 18 år og ved oprettelse af en brugerkonto accepteres dette.

    Dear guest

    Eryger is a private forum for people who share an interest in vaping. If you wish to participate in the discussions and use the forum to the full potential, you must create a user account.

    Be advised that advertisement can occur regarding ecigarettes, both as banners and in written form.

    A user must at least be 18 years old and by creating a user account, you are accepting this fact.

Dismiss Notice

Eryger anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles ikke med tredjepart.

Brændt eGo-T atomizer? Fix den!

Discussion in 'Guides' started by hal, 19 February 2012.

  1. hal

    hal Active Member

    Dampningen er stadig ret nyt for mig, så I må lige bære over med mig hvis dette er almen viden :)

    Jeg var mildest talt skuffet over "ydelsen" fra mine eGo-T atomizere. Selvom de var helt nye, så smagte de brændt og der var kun ringe damp. Den korte version: Jeg endte med at skille en af dem og dryppede væske direkte ned på "brænderen" - WOW... Det smagte jo ligefrem godt!

    Fint nok, men hele idéen med tankbeholderen var jo at man ikke skulle dryppe, så jeg endte med at eksperimentere med vægen og er mildest talt tilfreds med resultatet. Måske kan andre få glæde af en beskrivelse, så her er en kort vejledning:

    Du skal bruge: (Links i bunden af teksten.)
    • 1 skruetrækker i god kvalitet med flad kærv ca. 4mm (alt mellem 3-5 burde være ok.)
    • 1 skarp saks.
    • Væge. Gerne mere end en tykkelse, men 1mm og 0,6 mm har fungeret fint for mig.
    • Fintmasket net i rustfrit stål. (Mesh)
    • Mindst 1 eGo-T atomizer du ikke er bange for at "ødelægge" og hvor glødetråden er i orden.

    Arbejdsplads: Et køkkenbord med et stykke papir (så du kan se og fjerne evt. rester af trådnet/væge efter klipning.)

    Sværhedsgrad: Meget simpelt - Kan udføres af alle der kan betjene en saks og en skruetrækker.

    Trin 1:
    Start med at pille den lille plade med spyddet der fører vægen ind i tank-beholderen (aner ikke hvad den hedder, så kalder den vægeholden) af atomizeren.
    Stik skruetrækkeren ned i atomizeren så kærven befinder sig mellem atomizerens væg og en af de flade sider på vægeholderen.
    Vrik forsigtigt så skruetrækkeren ikke smutter og måske beskadiger selve spyddet på vægeholderen. (OK, ikke SÅ forsigtigt - Der skal bruges lidt kraft.)
    Vrik også fra den anden side af vægeholderen og forsøg at trække skruetrækkeren meget langsomt udaf indtil hele vægeholderen løsnes.
    Du skulle gerne ende med at kunne ryste vægeholderen ud af atomizeren: [​IMG]
    (Du kan klikke på billederne hvis det er svært at se dem.)

    Trin 2:
    Rens vægeholderen for gammel væge+mesh.
    Klip en lille firkant ud af mesh-arket. 5mm x 7mm er nok, men det er let nemmere hvis det er en anelse større.
    Klip 1,5-2 cm væge ud og gør vægen fugtig. (Med almindeligt vand)
    Vægen skal passe uden at sidde for stramt, eller for løst. Det er lidt en fornemmelsessag, og det bliver ikke lettere fordi der tilsyneladende er forskellige mål på vægeholderens spyd.
    Foreløbig har jeg set 2 forskellige størrelser. På billdet herunder kan du se en fra en "noname" atomizer fra "Pink-Mule" og den jeg lige havde pillet ud af atomizeren på det første billede. (Det er Pink-mule modellen til venstre.)
    [​IMG]

    Der er faktisk temmelig stor forskel på størrelsen af spyddet. Et hurtigt mål med skydelæren siger 3,05 mm ydre diameter for den med "eGo-T" påtrykt, mens Pink mule udgaven siger 3,45 mm. Det har naturligvis også betydning for den indvendige diameter, men hvis du køber f. eks. 1mm og 0,6 mm væge, så kan du sagtens lægge dobbelt/trække en tråd ud osv. indtil det passer. Min erfaring er begrænset, men for mig føles Pink-mule modellen faktisk af bedre kvalitet og den giver også en anelse mere "træk" i atomizeren.

    Jeg fik ikke lagt en lineal ved siden af stumperne, men du kan sikkert se hvad du skal gå efter størrelsesmæssigt alligevel.
    Stumper efter klipning: [​IMG]

    Trin 3:
    Nu skal du klargøre din nye væge. Det er ret simpelt - Du skal blot have rullet mesh omkring den i den ene ende.
    Jeg synes det er lettest at lave en lille bue i den ene side af trådnettet og derefter lægge vægen ind i "buen".
    Når det er gjort ruller du bare væge+mesh mellem 2 fingre.
    Klar til at "rulle": [​IMG]

    Pas på du ikke ruller for stramt - Trådnettet skal blot holde sammen på vægen!


    Trin 4:
    Nu skal du have din nye væge ind i vægeholderen. Tag enden med trådnettet og skub den forsigtigt ind fra bunden af vægeholderen. Det er lidt lettere hvis du drejer vægen forsigtigt imens.
    Skub vægen ind, indtil trådnettet om vægen flugter med bunden på vægeholderen.
    I dette tilfælde skal den ca. 1 mm længere ind: [​IMG]


    Trin 5:
    Klip vægen til. Start med at klippe i den skrå ende. Skub derefter vægen en smule tilbage i vægeholderen, således at dit skrå snit passer med vægeholderen.
    Når du er klar skal det se ca. sådan her ud: [​IMG]
    Vigtigt: Når du skubber vægen tilbage, så vil der komme en smule mesh tilsyne i bunden. Det er helt fint og holder sammen på vægen, men det KAN komme så langt ned at det kortslutter brænderen. Sørg for at det max. er 1 mm! (Trådnetttet - Ikke vægen.)
    Så længe det ikke rager længere ned end de 2 flanger der skal fastgøre vægeholderen, så er det ok.


    Trin 6:
    Montering af vægeholderen gøres let ved at trykke den ind i en tank.
    Når den sidder på tanken kan du passende kontrollere at tanken ikke har presset trådnettet for langt ned.
    Her er det ca. 1 mm nede og helt ok: [​IMG]

    Skub/lirk nu vægeholderen på plads ved hjælp af tanken. Når det føles som om den sidder rigtigt så trykker du tanken helt på plads i atomizeren.
    Tryk HÅRDT til tanken sidder rigtigt: [​IMG]
    Drej evt. tanken mens du presser den på plads. Når du tager tanken ud skal vægeholderen gerne sidde fast i atomizeren. (Første gang kan det godt lige kræve et par forsøg.

    Trin 7:
    Kontrol og afprøvning. Kig ned i din atomizer og se efter at vægeholderen sidder centreret og at spyddet peger lige op mod åbningen.
    Eventuelle små skævheder (hvis spyddet ikke er lige) rettes ved forsigtigt at presse vægeholderen på plads med skruetrækkeren. (Pres oven på vægeholderens plade - Ved siden af spyddet.)
    Nu er det så endelig tid til at sætte en fyldt tank på atomizeren for at teste om dit arbejde har båret frugt. Held og lykke. :D


    Links til materialer:
    Jeg handlede disse ting: 0,6 mm væge + 1,0 mm væge og et enkelt ark mesh.
    Varerne blev leveret efter 7 dage, fint emballeret og i orden.
     
  2. korsvang

    korsvang Well-Known Member

    Hej Hal
    Super fin beskrivelse og en nem måde af ordne sine T atomizer på da de jo ofte kan drille lidt smil
    Bed dog også med fryd mærke i din konstatering af af såkaldte ikke orginale dele er fuldt på højde med de ofte dyrere orginale dele.
    Det er tit den evindelige tilbagevendende diskussion.
    super gennemgang
    uffe
     
  3. hal

    hal Active Member

    Tak for tilbagemeldingen.
    Som sagt har jeg muligvis været uheldig, men det virker lidt synd at et ellers fint system bliver holdt lidt tilbage af en tilsyneladende generelt svingende kvalitet på et enkelt punkt.
    Uanset hvor godt det måtte blive, så kommer smag/damp nok ikke helt op på gourmet niveau men at man kan fylde et par patroner/tanke, og skifte når man løber tør på arbejdet, har for mig stor værdi i dagligdagen. Så hvert et skridt mod bedre kvalitet tæller :)

    Derfor vil jeg også uden tøven fortsætte min jagt på små forbedringer der tæller i min hverdag. Selvom jeg faldt for en lavatube preorder hos Pink-mule, så tror jeg også jeg puttede endnu et par ego-t atomizers i kurven... Det ku´jo være at noget var anderledes :D

    PS @Alle: Hvis jeg ævler unødigt eller er skidt til at forklare noget så sig endelig til så jeg kan rette - Min indgangsvinkel er et "husmandsfix" og ikke atomfysik :)

    /Johnny
     
  4. iznogood1

    iznogood1 Member

    Helt Iorden og TAKKER mange gange..
    Har siddet og rodet lidt m. min brors Atomzier´s et stykke tid og langt hen ad vejen kan jeg godt følge dig/enig :!:
    Det som jeg "fandt inden i hans ligner nu mere bamse vattet end vægen :?samt et stykke tråd på 8- 10 mm forbundet til dette ??: " og det var på størrelse med et tændstik hoved.. Har voldt mig lidt hovedbrud over dette, da jeg ikke kan forstå at det skulle kunne feede den tråd hurtigt nok !
    Men et skridt fremad i forståelses processen og meget taknemlig.
    Ole F
     
  5. Anonymous

    Anonymous Guest

    Det er endnu bedre at undlade vægen af glasfiber og udelukkende bruge finmasket stålnet, som man bare ruller sammen til en væge. Det kommer aldrig til at smage brændt og en atty holder 5-10 gange så længe. Desuden bliver der bedre liquidtransport. Der er tutorials på youtube og endda et tysk firma, der har lavet rene stålnet væge:) Man kan få dem rulletsammen og i små tilklippede stykker. Og efter en dryburn er der heller ikke de her hiv, der smager brændt.

    Fremgangsmåden er ligesom Hal viser i sine gode billeder, og det er endda lidt lettere at få stålnettet i uden væge af glasfiber i.

    Ang. stålnet(mesh) er det vigtigt at man koger det eller brænder det af, inden man anvender det, da der fra fremstillingen kan sidde rester af metalstøv og andre ting tilbage, som ikke skulle være så sunde at indtage med dampen.

    Jeg skal ombygge alle mine Joye eGo T attys. Havde aldrig troet at jeg kunne gå i denne afdeling af gør det selv og må se om finmotorikken kan holde til det.

    Det can forresten også anvendes til eGo C modellen.
     
  6. erikit

    erikit Member

    Jeg har klippet lidt i dit indlæg.

    Det er ikke kun for at undgå metalstøv m.m. man bør brænde sit stålnet (mesh). Det er for at stålnetet (meshen) ikke skal være strømførende, så den kortslutter. Dette er specielt vigtigt på f.eks. Genesis Line og andre lignende produkter.

    Der er mange der ikke syntes deres "evigheds atomizer" ikke giver den damp de havde forventet. Dette skyldes ofte at de de ikke har behandlet stålnet (mesh) rigtig. Man bør være omhyggelig med brændingen.
     
  7. Anonymous

    Anonymous Guest

    Korrekt Erik og mange tak for tilføjelsen. Det er derfor. Det er også en god idé at måle den med multimeteren...altså den afglødede væge. Jeg skal snart til at prøve det. Multimeter er bestilt og jeg har fundet mange gode tråde på det tyske forum.

    Og du må da gerne klippe. Fuldcitater anses faktisk som dovenskab i forumverden har jeg læst et sted.

    På det andte forum i DK er der faktisk en hel tråd om det, hvor nogle i skrivende stund gør de første erfaringer med en ren meshvæge.
     
  8. erm2000

    erm2000 Member

    Har nogen gjort yderligere erfaringer med en ren meshvæge?
    Hvilken længde kan anbefales. Jeg har prøvet med længder på 30 til 50 mm rullet og brændt med en gas brænder, så de netop kan passes ned i spiken.
    Man jeg syntes e-juicen løber for hurtigt igennem og giver minimal smag i forhold til originale eGo-T atomizers.
    Hvad er linket til de tyske forum som omtales i tråden?
     

Del Denne Side