Change background image
  1. Kære gæst

    Eryger er et privat forum for folk med interesse inden for damp. Hvis du ønsker at deltage i diskutioner og få det fulde udbytte af forummet skal du oprette en brugerkonto.

    Vær opmærksom på at der kan forefindes reklamer, både i form af bannere samt i skrevet form, omhandlende ecigaretter.

    En bruger på Eryger skal minimum være 18 år og ved oprettelse af en brugerkonto accepteres dette.

    Dear guest

    Eryger is a private forum for people who share an interest in vaping. If you wish to participate in the discussions and use the forum to the full potential, you must create a user account.

    Be advised that advertisement can occur regarding ecigarettes, both as banners and in written form.

    A user must at least be 18 years old and by creating a user account, you are accepting this fact.

Dismiss Notice

Eryger anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles ikke med tredjepart.

Sådan udregner du procenter, PG/VG forhold og nikotin mg

Discussion in 'Guides' started by illuminator, 27 February 2012.

  1. illuminator

    illuminator Active Member

    Hej allesammen

    Jeg vil med denne guide hjælpe dem som har besvær med nøjagtigt at udregne hvor mange procent af hver væske man har brugt, samt PG/VG forholdet i deres væsker, og også udregne den nøjagtige styrke væskerne lander på når de er blandet.

    Lad os begynde med procentforholdet.
    For at komme frem til procenttallet på VPG væsken, skal man dividere sine individuelle ml væske med det totalt antal ml og efterfølgende gange med 100 for at få tallet i procent.

    Ex 1:
    En væske på 30 ml bestående af 27 ml VPG 18 mg, 1.5 ml X essens og 1.5 ml Y essens.
    27 ml VPG 18 mg: 27/30 = 0.9 x 100 = 90 %
    1.5 ml X essens: 1.5/30 = 0.05 x 100 = 5 %
    1.5 ml Y essens: 1.5/30 = 0.05 x 100 = 5 %
    I alt 100 %

    Ex 2:
    En væske på 20 ml bestående af 16 ml VPG 18 mg, 1.7 ml X essens, 1.3 ml Y essens og 1 ml Z essens.
    16 ml VPG 18 mg: 16/20 = 0.8 x 100 = 80 %
    1.7 ml X essens: 1.7/20 = 0.085 x 100 = 8.5 %
    1.3 ml Y essens: 1.3/20 = 0.065 x 100 = 6.5 %
    1 ml Z essens: 1/20 = 0.05 x 100 = 5 %
    I alt 100 %

    Nu hvor vi alle har styr på procenterne, vil jeg bevæge mig videre til PG/VG forholdet.
    I dette eksempel vil jeg tage udgangspunkt i en nikotinvæske (VPG) som er blandet i forholdet 50/50.

    Tilsætter vi 10% essens som er baseret på fx PG, ændrer man samtidig forholdet så det ikke længere er 50/50.
    Mange tror fejlagtigt at forholdet nu hedder 60/40, fordi man nu har tilsat 10% ekstra PG. Dette er IKKE korrekt.

    For at regne det ud skal man først vide hvor meget VPG 50/50 man har brugt.

    Ex 1:
    En væske bestående af 27 ml VPG 18 mg tilsættes 3 ml essens baseret på PG.
    Af de 27 ml er der 13.5 ml af både PG og VG. Der er dog også nikotin, men den tager vi for nemhedens skyld ikke højde for.

    Så tager man de 13.5 ml PG og lægger de 3 ml PG essens til og det giver os nu 16.5 ml PG.
    Dette tal (16.5 ml) skal nu divideres med det totale antal ml (30 ml), og efterfølgende ganges med 100 for at få det i procenter.
    Er essensen baseret på VG skal den lægges til på VG siden.

    Regnestykket ser derfor således ud:
    PG: 27/2 = 13.5 + 3 = 16.5/30 = 0.55 x 100 = 55 % PG
    VG: 27/2 = 13.5 + 0 = 13.5/30 = 0.45 x 100 = 45 % VG

    Ex 2:
    En væske bestående af 17 ml VPG 18 mg tilsættes 1 ml essens baseret på PG og 2 ml essens baseret på VG.
    PG: 17/2 = 8.5 + 1 = 9.5/20 = 0.475 x 100 = 47.5 %
    VG: 17/2 = 8.5 + 2 = 10.5/20 = 0.525 x 100 = 52.5 %

    Ex 3:
    En væske bestående af 46 ml VPG 18 mg tilsættes 3 ml PG X essens og 1 ml PG Y essens.
    Da begge essenser i dette eksempel er baseret på PG lægger man dem sammen (3+1=4) når man regner forholdet ud.
    PG: 46/2 = 23 + 4 = 27/50 = 0.54 x 100 = 54 %
    VG: 46/2 = 23 + 0 = 23/50 = 0.46 x 100 = 46 %

    Nu har vi også styr på udregningerne af procentforholdet, og går derfor videre til udregningen af mg nikotin i væsken.
    Dette er faktisk meget simpelt.
    For at udregne hvilken nikotinstyrke vi er landet på med vores væske, skal vi bare vide hvor mange procent af ikke-nikotinholdig væske vi har brugt, og det har vi jo heldigvis lige lært hvordan vi regner ud.

    Ex 1:
    En færdigblandet væske blandet af VPG 18 mg og 10 % ikke-nikotinholdig væske.
    10 procent af 18 mg er 1.8 mg som skal fratrækkes det originale indhold på 18 mg så vi nu lander på 16.2 mg
    For at komme frem til hvor meget 10 % er af 18 skal man dividere 18 med 100 og gange med 10 (18/100 = 0.18 x 10 = 1.8)

    Ex 2:
    En færdigblandet væske blandet af VPG 18 mg og 12 % ikke-nikotinholdig væske.
    12 procent af 18 mg er 2.16 mg som skal fratrækkes det originale indhold på 18 mg så vi nu lander på 15.84 mg
    For at komme frem til hvor meget 12 % er af 18 skal man dividere 18 med 100 og gange med 12 (18/100 = 0.18 x 12 = 2.16)

    Ex 3:
    En færdigblandet væske blandet af VPG 18 mg og 8 % ikke-nikotinholdig væske.
    8 procent af 18 mg er 1.44 mg som skal fratrækkes det originale indhold på 18 mg så vi nu lander på 16.56 mg
    For at komme frem til hvor meget 8 % er af 18 skal man dividere 18 med 100 og gange med 8 (18/100 = 0.18 x 12 = 1.44)

    Til sidst skal vi kigge på hvordan man blander sin nikotinbase ned på den ønskede styrke (mg).
    For at regne ud hvordan vi kommer ned på den ønskede styrke, skal man dividere den ønskede styrke fx 18 mg, med styrken på nikotinbasen fx 52 mg, og herefter gange resultatet med 100, så kommer man frem til hvor mange procent man skal bruge af sin nikotinbase for at lande på den ønskede styrke.

    Ex 1:
    Du sidder med en nikotinbase på 52 mg, og vil gerne vide hvor mange procent du skal bruge af den i en blanding for at lande på 18 mg.
    18/52 = 0,35 x 100 = 35 %

    Ex 2:
    Du sidder med en nikotinbase på 36 mg, og vil gerne vide hvor mange procent du skal bruge af den i en blanding for at lande på 16 mg.
    16/36 = 0,44 x 100 = 44 %

    Ex 3:
    Du sidder med en nikotinbase på 26 mg, og vil gerne vide hvor mange procent du skal bruge af den i en blanding for at lande på 6 mg.
    6/26 = 0,23 x 100 = 23 %


    Nu håber jeg så bare der er nogen som får glæde af denne hjælp til udregning.

    Illum out
     
  2. mikeborggaard

    mikeborggaard Member

    Super godt lavet... Så tror jeg alle kan forstå det!!

    Mike
     
  3. graceman

    graceman New Member

    Super guide! illuminator. Det er lige præcis sådan en man tænker på at lave - men som man aldrig tager sig tid til at lave... og så gør du det bare.. Thumbs up!

    Lige før den skulle "klistres fast" på forsiden Jesper?

    Edit... PS til Illum: Må jeg "stjæle" denne guide til min infoside?
     
  4. Jesper

    Jesper Administrator Staff Member

    Den bliver helt sikkert gjort sticky når jeg får placeret min bagdel ved pc'en.

    Virkelig god guide Jonas :)
     
  5. illuminator

    illuminator Active Member

    @Graceman: Gør du bare det, hvis du krediterer den til mig. ;)

    Og mange tak til jer som har kommenteret.
    Det er dejligt når folk sætter pris på andres arbejde.

    Ps. Men jeg var jo også nød til at vise, jeg kunne andet end at lave latterlige videoer. ;)
     
  6. erikit

    erikit Member

    Udmærket guide Jonas. Den er der sikkert flere der kan få brug for! Godt gået
     
  7. Kim Petersen

    Kim Petersen Member

    Flot og overskueligt.
    Altid rart at have grundviden om hvordan man regner tingene ud.

    Jeg er dog lidt doven, så jeg bruger oline formular som selv regner det hele ud i ml og %
    Så behøver jeg blot at skrive hvad jeg vil have, og den fortæller hvad jeg skal bruge af hver ting.
    <a class="postlink" href="http://e-liquid-recipes.com/recipe.php" onclick="window.open(this.href);return false;">http://e-liquid-recipes.com/recipe.php</a>
     
  8. illuminator

    illuminator Active Member

    Tak skal I have. :)

    @kim: Jeg kender godt siden du linker til, og bruger den også af og til.
    Problemet med sådanne udregnere, er at jeg ikke får tilfredsstillet min nysgerrighed om hvordan man kommer frem til løsningen.
    Hvis jeg står med en udregning, kan jeg ikke stille mig tilfreds med blot at få stukket løsningen i hovedet. Jeg er nød til at vide hvordan man kommer frem til tallet, for på den måde kan jeg selv besvare spørgsmålet næste gang det kommer op. :)
    Jeg har altid syntes at en lommeregner er en udemærket opfindelse, men jeg er modstander at at man får stukket en i hånden, inden man har lært at lave regnestykket på papir. ;)

    Og tænk nu en dag hvis det store vide net en dag gik ned, og man ikke vidste hvordan man regner tingene ud, så skal der jo nok være en enkel eller ti, som i den periode vælger at begynde at ryge igen. ;) (hahahahaha)
     
  9. graceman

    graceman New Member

    Hej Illum...
    Nu HAR jeg altså sakset din guide - og også husket krediteringen :) Håber det er OK. Og til andre der skriver flotte (generelle) ting vil jeg gøre det samme - hvis jeg altså opdager det - og du siger OK..

    <a class="postlink" href="http://www.epedersen.dk/eciginfo/index.php?option=com_content&view=article&id=21&Itemid=60" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.epedersen.dk/eciginfo/index. ... &Itemid=60</a>

    /Grace
     
  10. illuminator

    illuminator Active Member

    Den er bare fjong!
     
  11. Kim Petersen

    Kim Petersen Member

    illuminator
    Jep kan godt forstå dig. Jeg har det selv på samme måde med mange ting.
    Også derfor jeg syntes det var godt og overskueligt den måde du havde skrevet det op på :)
     
  12. illuminator

    illuminator Active Member

    Tak skal De have. ;)
     
  13. illuminator

    illuminator Active Member

    Jeg har netop udvidet guiden til også at omfatte hvordan man blander sin nikotinbase ned på den ønskede styrke.

    Håber det er noget der kan bruges. :)
     
  14. Steamsmoke

    Steamsmoke New Member

    kommer her og blære sig med sin tal kung fu.....prrfffff ;)

    Fed guide, godt skrevet!
     
  15. illuminator

    illuminator Active Member

  16. Dan Hansen

    Dan Hansen New Member

    Re: Sv: Sådan udregner du procenter, PG/VG forhold og nikoti

    Dejligt at have ved hånden, når man sidder og blander.

    Super godt indspark.
    Illuminator = oplyser...:grin::grin:

    Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2
     
  17. falco109

    falco109 New Member

    Tak...... for at den er på forstålig dansk og ganske god .
     

Del Denne Side